Jespers portfolio

Praleside, hvis der er noget at prale af.

Her kan du se en oversigt over de hjemmesider jeg har lavet for andre, sider som jeg også er, eller har været webmaster for.


klik

Aalborg Taekwondo klub. Soo-Bak.

Oprindeligt lavet som rammesæt. Indeholder tre afdelinger, en for besøgende, en for venneforening og en for medlemmer.

Stedet gennemgik en totalrenovering i 2002, hvor jeg gik væk fra rammer, siderne blev for en stor del databasestyrede med hjælp fra René Ravn, som er hajen når det gælder Php.

Soobak.dk har i 2006 endnu engang gennemgået fornyelse, både design- og funktionsmæssigt. Layoutet er blevet en del lysere, og der er blevet integreret flere funktioner.


klik

Thisted Taekwondo klub. Sun-Do.

Rammesæt i sin oprindelige version. Indeholder oplysninger om Thisted Taekwondo klub. Designet fremkom ud fra Taekwondo-historisk materiale fra en af Danmarks ældste klubber.

Er nu overtaget af klubben selv.


klik

Foreningen Sim-Uu.

Hele sider, opbygget i tabeller. Designet er valgt ud fra w3c anvisninger for fremtidens hjemmesider. (de er godt nok blevet ændret siden)
Foreningen er en ny Taekwondo sammenslutning i Danmark, og stedet vil blive udvidet væsentlig gennem det næste halvår.

Stedet er nu udvidet og baseret på PHP. min gode ven og kampfælle Carsten har stået for det nye opsæt. han er at finde på mediegrafikeren.dk


klik

Dansk Taekwondo Forbund.

Flere rammesæt for nogle år siden. Indeholdt til sidst 287 enkelt sider, mellem 160 og 180 billeder, 8 mapper og 33 download-filer.
Derfor blev hele sitet lavet om i begyndelsen af dette årtusinde, så det nu er et resultat af et samarbejde mellem flere kapaciteter på området.

Jeg har stået for det nye design, Tommy Søgaard for PHP programmeringen, og mange kræfter i forbundet for indholdet, idet sitet er bygget op som et skræddersyet CMS.

Da mine arbejdsopgaver er blevet større, har jeg nu valgt at takke af som webmaster for DTaF, og sitet er blevet opbygget over en tilpasset standard CMS-løsning.


klik

DANSK BRODER ORDEN.

Min loge. Oprindeligt bygget som rammesæt med to rammer. Denne løsning blev valgt for at bevare menupunkterne og dermed overskueligheden på siderne.

Opdateret i 2006, hvor rammerne kom væk, og der blev tilføjet en stor, lukket del.
Designet er helt nyt, ligesom opbygningen.


klik

Rafi, Danish Artware.

Rammesæt. denne løsning er valgt pga. krav til enkelthed i designet. Der spilles bevidst på kontrasterne mellem det mørke og det lyse. Varme farver er valgt for at understrege firmaets materialer.


klik

Aurora Design & Artware.

Online butik som sælger produkter fra firmaet Rafi. Designet afspejler enkelthed og en overskuelig og kvalitativ handelsmulighed.


klik

Nyt Syn Anytime, Thisted.

Optik, ure og smykker i Thisted. Vægt på brugbarhed og tilgængelighed. Designet ud fra ønsket om genkendelighed og informativ præsentation af forretningen.
Overholder de seneste standarder fra W3C.


klik

Varde Taekwondo Klub

Opbygget efter de seneste standarder fra W3C. Indeholder information om klubben, klubbens historie, træningstider og meget mere.
Siderne er forberedt til databasestyring.


klik

Kunstneren Henrik Koldby

En præsentation af kunstneren og hans malerier. Fungerer som et virtuelt galleri. Forberedt til e-handelsløsning og opbygget efter de seneste standarder fra W3C.


Skulle du, efter at have besøgt mine forskellige frembringelser, føle dig fristet til at kontakte mig for at indhente tilbud om fremstilling af hjemmesider, kan du benytte kontaktformularen.

Enkel Top Bred Grå Sort Hvid Kort Rød Streg Kasse