Taekwondo..
..er den sport jeg har dyrket siden 1975. Da jeg startede, var Taekwondo lige kommet til landet, så
der var ikke så mange i landet der trænede endnu.
Taekwondo i Danmark har siden den tid været gennem nogle op- og nedture. På et tidspunkt har antallet af
udøvere været over 8000, men antallet er nu nede omkring 5000 aktive.
Der findes mange (bort)forklaringer på hvorfor dette antal er under lavmålet nu, men forklaringen (den rigtige) skal nok findes i, at mange ledende poster i Taekwondo i Danmark, har været mere eller mindre blinde for andre fortræffeligheder, end deres egne, og derfor ikke på noget tidspunkt har været reelt dialogsøgende.
Flere har, af et godt hjerte, forsøgt at danne bro mellem meningsforskellene i dansk Taekwondo, men enten har de været for spagfærdige, for markante, haft »lig i lasten« eller opført sig som elefanter i en glasbutik.
De fleste ledere i dansk Taekwondo har dog altid (siden 1979) sagt; »Lad os nu samles om det, vi er enige om, for vi er jo
grundlæggende enige.« Andre ledere har også sagt; »Min dør har altid været åben. Hvis de(andre) vil
dialogen, er de mere end velkomne.« og andre aktører i Taekwondodanmark har udtalt; »Vi har ikke lavet nogle fejl. Fortæl mig en fejl vi har lavet..!«
Disse udtalelser er i sig selv meget uskyldige og tilforladelige, men ikke aktivt dialogsøgende.
De viser næsten med al ønskelig tydelighed, at viljen til at
aktivt at tage dialogen op, gennem den selverkendelse, at alle der laver noget, uafvendeligt vil lave fejl, ikke er til stede.
Jeg tror, at det der mangler, er respekt. At man har glemt det absolut grundlæggende i al kampsport, nemlig respekt og tålmodighed.
Siden slutningen af 70erne har parolen »os, der træner den rigtige Taekwondo, og så de andre« været meget udbredt.
Hvis den holdning er kendetegnende for dialogen i dansk Taekwondo, skal vi ikke regne med at komme ud af stedet.
Heldigvis er der nu mange unge mennesker i Taekwondo-Danmark som rent ud sagt vil hoppe op og falde ned på de holdninger der har forhindret at man kan snakke og træne med »de andre«. Vi begynder at se en tværgående fornyelse, men stadig med respekt for de gamle dyder i sporten, så fremtiden ser da lidt lysere ud for den plagede sportgren.
Så mangler vi bare at folk fremover bliver bedømt, valgt til tillidsposter og krediteret for deres kompetencer, deres arbejde og deres vilje til at gå efter bolden i stedet for manden.
Desværre fornemmes stadig politiske snigmord, skjulte dagsordener og andre former for rævekager, men mon ikke det med tiden og alderen træder mere i baggrunden.
Skulle du have meninger om det jeg har skrevet her, måske et mere nuanseret billede, eller har du bare lyst til at kommentere mine udgydelser, er du velkommen til at sende mig en kommentar, skarp eller blid, alt modtages og besvares i en høflig tone.