Restaurering af ure

Billeder af forskelligt hejs...?

Adskillelse

Sadan ser et lommeur ud når det er helt adskildt.

Selve adskillelsen foregår med lup, små skruetrækkere, korntænger og stor forsigtighed.


Analyse

Efter den første rensning ser man nærmere på:

Balance

Er spiralfjederen lige, tappene i orden, højdeluft ved lejer for stor/lille.

Fjeder

Er fjederen blevet for slap, knækket eller på anden måde defekt.

Større skader

Til større skader hører knækkede aksler, rust, »kvaksalverreparationer«, ødelagte tænder i tandhjul o.s.v.

Generelt slid

Slid vil altid forekomme, vurderingen skal afgøre om slidet kan udbedres eller en udskiftning af den slidte del er nødvendig.


Rensning

Rensning af et ur kan foregå på flere forskellige måder, den mest almindelige er rensning i en rensemaskine som på billedet.

I den viste type rensemaskine gennemgår uret en gang rensning og to gange skyldning før det til sidst bliver tørret.

Er uret meget snavset kan en rensning i ultralydskar også blive nødvendigt. Ultralydsrensning har den fordel at selv fastgroet snavs bliver renset bort.

Reparation

Værkstedsbordet på billedet er fra urmagerværkstedet i »Den Gamle By« i Århus, men værktøjerne i dag er stort set de samme som blev brugt for hundrede år siden. Belysningen er dog blevet forbedret, ligesom ergonomien i bordet, eldrevne drejebænke, bedre olier o.s.v.

På bordets forkant ses en såkaldt Rollérstol, et stykke værktøj der bruges til at polere tappe (aksler) på tandhjul, balance, fjederhuskerne o.s.v.

Drejebænk,Rollérstol, Punselsæt


Samling og smøring

Samling af et ur foregår i næsten modsat rækkefølge af adskildelsen. Inden selve samlingen skal uret dog renses endnu engang.

Læg mærke til et urmagerbords højde. For at kunne arbejde med små ure er det vigtigt med et bord i den rette højde.

Når uret er samlet skal det smøres, men med den rigtige olie og fedt på de rigtige steder. Normalt arbejder man med to typer olie og en type fedt.

Oliekop Oliegiver (smøring af ur)


Afprøvning og finish

Under samling og smøring af uret har man selvfølgelig undgået at berøre nogle af urdelene med fingrene.
Finish af uret omfatter reparation af urskive, visere, reparation og polering af urkasse, afprøvning af urets præcision, o.s.v.

Billedet herunder viser et kontrolapperat til måling af urets præcision

På dette apperat skrives urets gang i forskellige vinkler, ind som streger af små prikker på papirstrimlen i midten. Afhængig af stregernes udseende kan urets præcision samt evt. fejl vurderes særdeles nøjagtigt.


 

Enkel Top Bred Grå Sort Hvid Kort Rød Streg Kasse